Hendeokkels’s Blog
Just another WordPress.com weblogArchive for April 1, 2009
Ferie! -eller starten på en allerede tøjkrise..!
Ja, nu sidder jeg igen foran min computer (færdig med lektier) og surmuler over at der stadig er TO dage tilbage -til påskeferie! arhh.. Hvornår bliver det ferie? -forhåbentlig snart!
Én ting som dog fremhæver et lille smil, er weekenden! Fredag får vi nemlig ferie, om aftenen holder Maria 18 års fødselsdag –> party party påarty… Og på lørdag holder Stinne 18års fødselsdag! Jeg glæder mig virkelig meget -selvom jeg allerede (både er træt og) har tøjkrise! igen igen.. arh.. Hvad skal man tage på og hvad tager de andre på? Føjer jeg mig tilpas og gider jeg baske rundt i det, i en hel aften/nat? Det skal jo både være formelt, men samtidig også ”gå-i-byen -agtig!”
-Eller dét regner jeg da med at vi skal (i byen altså). Der skulle desuden være vildt meget gang i den på Crazy Daisy!
(–> Håber at i der ikk er fyldt 18 kan snige jer ind alligevel) Der er hvertfald busser fra Ålborg, Århus og København, Silkeborg, you name it.. -som kommer til byen, kun for at tjekke nattelivet ud, i Herning! Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvorfor de kommer, men det er noget med et samarbejde mellem Crazy Daisy og nogle andre diskoteker.. nice nok alligevel..
Og godt initiativ
Men anyways, det var tøjet jeg kom fra.. Hvorfor er det at piger (måske det gælder drenge også?) altid har tøjkrise, eller er det bare mig? Hvorfor er det ikke ligemeget -hvilket det jo i princippet er? Jeg er forvirret.. Har andre nogensinde sat med samme følelse? Nej det jeg vil sige er, at det er skide træls at have tøjkrise.. og det sker efterhånden TIT og ofte for mig!
Det er jo skide ligemeget hvilke tøj man tager på, eller hvilko sko og jakke for den sags skyld.. Ihvertfald hvis man skal i byen -man er jo alligevel fuldstændig ligeglad efter man har indtaget de første par genstande.. derefter falder betydning af udseende efterhånden mere og mere og rimelig hurtigt! -Derfor! –> Der burde ikke findes tøjkriser.. Det sker dog alligevel gang på gang, igen og igen.. Hvorfor? anybody, tell me -why..? jeg ved at det ikke er alle der lider af problemet med tøjkrisen (heldigt for jer!), men andre gør altså! og gider ikke mere nu.. jeg har efterhånden prøvet det så tit, at jeg frygter det er en vane som er ved at tilpasse sig mig! nej, gå væk! -jeg gider det ikke..
Min pointe er altså, at den som har opfundet alt form for påklædningskriser (and-what-so-ever) skulle virkelig slåes hårdt i hovedet! specielt af mig
og alle de andre piger (boys?) som lider af samme problem? -eller er det mon bare en vanesag? -kan jeg vende mig til at slippe udenom tøjkriser? -hvis, så vil jeg virkelig gerne vide hvordan..
Jeg ved selvfølgelig godt at jeg bare kunne købe noget nyt tøj, aceessories and so on.. -men nej! Hvis i tror det er så ”let” at slippe udenom, så tager i fejl.. Midlet ér afprøvet og det virker virkelig ikke! Resultatet bliver at jeg kommer i en større tøjkrise og samtidig sur på mig selv (eller rettere sagt, i dårligt humør) over at have lavet endnu et fejlkøb!
P.s. Dette var egentlig en lile ”test” for at se, om jeg er teknisk nok til at bruge wordspress.. -og om jeg fatter pointen i, at skrive blog’s? Let’s check it out..

Tøjkrise?
En helt almindelig skoledag
En helt almindelig skoledag
20.03.2009 – Portræt artikel
Tyrkiet – Istanbul – tirsdag d. 10 marts 2009
Maria og jeg vågnet af den herlige indkaldelse til bøn, velvidende at dette skulle plage os resten af ugen!
Kl. 7:10 gik alle til færgen, hvor vi på den anden side blev hentet af vores bus. Vi tog et hurtigt smut forbi Atatürk-skulpturen, hvorefter drengene blev kørt til drengeskolen og pigerne til pigeskolen. Bussen var 22 °C-28 °C varm og kørte det vi danskere vil definere som, uforsvarligt. Frygt ikke, for vi fandt hurtig ud af, at dette ’’bare’’ er den tyrkiske trafik!
lettede, steg vi af på pigeskolen. Her blev vi mødt til en anderledes morgenmad, der bestod af friturestegte pommes frites + cocktailpølser, boller, nutella, cornflakes, mælk og tre slags forskellig juice. Dagens program blev præsenteret for Bjarke og til hans overraskelse var han taget ud af programmet – ja nærmest overflødig!
Efter morgenmad, fik vi introduceret Coskün skolesystemet ved hjælp af en video. Efterfulgt af en diskussion og spørgsmålsrunde. Bjarke og Mustafa forlod herefter.
Efter introduktionen fik vi en kort rundvisning, efterfulgte af gruppe inddeling på 2-mandsgrupper. Grupperne blev sendt ind til 4-5 x 40 minutters undervisning, plus pauser. I klassen fik vi mulighed for at stille spørgsmål og få besvaret vores relevante forberedte spørgsmål.
Jeg var sammen med Liv. Vi havde Tyrkisk, engelsk og Natur Geografi, hvorefter vi byttede klasse med Rikke og Lene. Her observerede vi igen Natur Geografi undervisning, efterfulgt af klassens time. Vi forstod engelsk lektionen, men i resten af lektionerne blev vores forståelse meget begrænset.
Efter 5. lektion satte vi os i kantinen, hvor vi kort drøftede dagens oplevelser med hinanden. Vi drak te og Anders, Bjarke og Mustafa kom tilbage fra drengeskolen. Vi fik en debat på banen og stillede her de resterende, ubesvarede spørgsmål, samt forklaring på det, vi fandt anderledes, speciel, positivt eller negativt, ved undervisningen. Det var rigtig sjovt at se hvordan én ting kan opfattes på flere vidtforskellige måder – alt, pågrund af kultursammenstødet.
Klokken 17 fik vi aftensmad, som var sidste punkt på programmet. Vi tog pænt afsked med de mange venlige og høflige lærere og elever på skolen.
Pigerne var godt trætte af alt det pigefnidder, larm og mangel på pli i skolen. Vi savnede vores drenge! – ja faktisk savnede vi vores drenge mere end vi nogensinde har, eller havde gjort…
Oplevelsen på pigeskolen var fra mit vedkommende, anderledes, chokerende og samtidig virkelig spændende. Vi oplevede en meget venlig og højlig skole, som viste et perfekt image, men som i virkeligheden var helt anderledes. Mangel på pli, stor skriftlig, men meget lille mundtlig faglighed, mangel på respekt for læreren, hinanden og skolen, usædvanlig meget larm, pigefnidder, og vidtforskellige opfattelser af politik, religion og kultur.
Et anderledes bad
Et anderledes bad
20.03.2009 – Portræt artikel
Tyrkiet – Istanbul – mandag d. 9 marts 2009
Efter tre timers søvn, stod alle (på nær Anders Sørensen, der var smidt i seng af Bjarke..) klar til et tyrkisk bad. Vi, de velmødte var godt trætte, super spændte og glædede os derfor til lidt afslapning og velvære. Efter kort tids diskussion, blev klassen enige om et skumbad til 30 lire pr. mand.
Vi trådte efterfølgende ind af en dør, hvor vi blev velmødte af et par høflige og venlige muslimske kvinder, iført et par trusser og bare bryster. Vi blev destineret ind i et omklædningsrum, hvorefter vore klæder blev smidt en efter én. Vore nøgne kroppe blev svøbt i et lagen og vor bare fødder i et par clock træsko. Vi blev derefter destineret ind i et lyst, rundt rum hvor temperaturen og luftfugtigheden var meget høj. Langs siderne, var små gammeldags zinkvaske placeret, foran små fine vaskekamre med yderligere zinkvaske. Midt i rummet var en forhøjet marmorplade placeret, hvor vi lagde vi os.
Vi blev stegt på marmorpladen i en halvtimes tid, hvorefter flere muslimske kvinder kom ind og gav os hver især et skumbad. Jane var den første, så vi andre fulgte hende nøje med vore øjne. Efter kort tid blev det min tur. Jeg blev lagt på mit lagen, og den muslimske kvinde begyndte at skrubbe døde hudceller løs fra min hud. Det gjorde en smule ondt. Herefter fik jeg, et jævnt lag skum fordelt over min krop, hvorefter der ellers blev skrubbet og skuret i små 5 minutter. Ligeså fik armene en kort omgang skrub og skur og jeg blev til sidste sat over langs siden. Kort undrede jeg mig over, hvorfor de andre piger fra klassen fik massage og skum på ’’bagsiden’’, – men ikke jeg. Den muslimske kvinde kaldte Malene hen.
Dér, Ved zinkvasken sad jer splitnøgen, uden lagen og alene. Jeg fandt situationen virkelig krænkende. Jeg forsøgte at kommunikere med den muslimske kvinde for at høre hvorvidt jeg var færdig, eller ej. Hun forstod intet, men uden videre snak, gav hun hurtigt min ryg lidt skum, skyllede mit hår, og dirigerede med korte håndtegn, mig til at skylle det resterende skum ud. Færdig var jeg og stadig uden lagen. Jeg sad tilbage med en følelse af krænkelse, flovhed, utilpashed og en dårlig oplevelse. Ved efterfølgende snak med de andre, kan jeg dog forstå at der er mange delte meningerne om oplevelsen.
Nogle fik en super god oplevelse og andre det modsatte. Personligt vil jeg beskrive oplevelsen som en smule ubehagelig, en smule charmerende og en anderledes oplevelse. Om mine forventninger levede op til oplevelsen? –Nok ikke 100 procent, men alligevel et godt stykke hen af vejen og så alligevel ikke helt…