En klog mand sagde engang til mig ”everything happens for a reason”.. Rettere sagt, var det en veninde som sagde dette til  mig, da jeg gik på Highschool i USA. I USA er hverdagen meget anderledes og der var enegntlig mange unge (i den by hvor jeg boede i), som havde det rigtig hårdt – og gentlig haft det sådan, siden de blev født.. -Meget hårdere end jeg sikkert nogensinde får det.. Var jeg i pengenød, så hjalp mine forældre, havde jeg problemer, så hjalp min familie (både min familie i Danmark og min familie i USA), var jeg ked af noget eller i dårligt humør, så hjalp mine venidner eller familie mig.. der var altid nogen..

Veninden som fortalte mig det, var en af de ekstremt sjældne tilfælde, hvor faren boede i Florida (hun og jeg boede i Kentucky) og hendes mor boede i Kentucky. Moren var pillemisbruger og sad i en virkelig uheldig situation, både økonomisk, begavet, og arbejdsmæssigt.. Min veninde var alligevel en af de bedste venidner som jeg havde, og hun lærte mig virkelig meget.. Vi brugte meget tid sammen og hun vil være et minde for livet..

Sagen er den, at efter at have tilbragt så meget tid sammen med hende, har jeg virkelig åbnet øjenene, for mange sider af livet, som jeg ellers aldrig var været indtroduceret for.. Det har da til tider været hårdt, men også enormt tankevækkende, at Danmark egentlig er så godt et land…

Se så mange muligheder jeg har.. Se alt dét som jeg har haft til rådighed.. Jeg har klaget over at cykle 5 km hver eneste morgen.. Det er ingenitng.. Jeg er mega skoltræt og ønsker ikke andet end ferie.. Hvorfor er jeg ikke bare glad for, at jeg harmuligheden for at tage en uddannelse og jeg får over i købet penge for det? Alligevel ønsker jeg så inderligt at rejse tilbage til USA og bo der.. hvorfor`? Det ved jeg endnu ikke, men hvis jeg en skønne dag gør tanken, eller ønsket til virkelighed, ja hvem ved hvad der så sker..?

Sagen er den, at jegb klager over virkelig ”små” ting, eller nærmest bagateller í hverdagen.. hvorfor.. Jeg burde være glad, positiv, js næmest lykke over mine muligheder og egentlig bare mig, livet.. Nogle gange er hverdagen bare uoverskuelig og alting bare rigtig træls.. Andre gange er det stik modsat og hvem bestemmer dét egentlig? Jeg mangler svar.. Hvad kan man gøre for at ændre det?

Sagen er den, at ”nobody knows” .. Men hvorfor? -På nogle punkter er alting bare uden mening og mange ting sker uden nogen som helst mening.. Alligevel fastholdwe jeg:

”Everything happens for a reason” and i do believe so.. even though, it doesn’t make any sense?  

Does anything even make sense?