Veninden som fortalte mig det, var en af de ekstremt sjældne tilfælde, hvor faren boede i Florida (hun og jeg boede i Kentucky) og hendes mor boede i Kentucky. Moren var pillemisbruger og sad i en virkelig uheldig situation, både økonomisk, begavet, og arbejdsmæssigt.. Min veninde var alligevel en af de bedste venidner som jeg havde, og hun lærte mig virkelig meget.. Vi brugte meget tid sammen og hun vil være et minde for livet..

Sagen er den, at efter at have tilbragt så meget tid sammen med hende, har jeg virkelig åbnet øjenene, for mange sider af livet, som jeg ellers aldrig var været indtroduceret for.. Det har da til tider været hårdt, men også enormt tankevækkende, at Danmark egentlig er så godt et land…

Se så mange muligheder jeg har.. Se alt dét som jeg har haft til rådighed.. Jeg har klaget over at cykle 5 km hver eneste morgen.. Det er ingenitng.. Jeg er mega skoltræt og ønsker ikke andet end ferie.. Hvorfor er jeg ikke bare glad for, at jeg harmuligheden for at tage en uddannelse og jeg får over i købet penge for det? Alligevel ønsker jeg så inderligt at rejse tilbage til USA og bo der.. hvorfor`? Det ved jeg endnu ikke, men hvis jeg en skønne dag gør tanken, eller ønsket til virkelighed, ja hvem ved hvad der så sker..?

Sagen er den, at jegb klager over virkelig ”små” ting, eller nærmest bagateller í hverdagen.. hvorfor.. Jeg burde være glad, positiv, js næmest lykke over mine muligheder og egentlig bare mig, livet.. Nogle gange er hverdagen bare uoverskuelig og alting bare rigtig træls.. Andre gange er det stik modsat og hvem bestemmer dét egentlig? Jeg mangler svar.. Hvad kan man gøre for at ændre det?

Sagen er den, at ”nobody knows” .. Men hvorfor? -På nogle punkter er alting bare uden mening og mange ting sker uden nogen som helst mening.. Alligevel fastholdwe jeg:

”Everything happens for a reason” and i do believe so.. even though, it doesn’t make any sense?  

Does anything even make sense?

Det er tydeligt, at JUULAN i sin blog, går meget op i hendes layout, specielt billederne. JUULAN er fotograf, hvilket tydeligt ses gennem hendes bloggen og indlæggene. Hun går meget op i sine billeder og tager mange forskellige billeder. Specielt af gode minder.

Layoutet er flot og ser stilfuldt ud. Layoutet er i grålige farver, hvilket giver bloggen en anelse mystik. Der er altså noget man ikke ved om JUULAN, specielt hendes privatliv og personlige liv. Alligevel har hun billeder af sig selv (sammen med kæresten) i bikini, men det er på sammen måde, ikke nær så udfordrende eller vist frem, sammenlignet med Blondinbella. Bloggen appellerer både til unge piger og lidt ældre piger. Men ikke drenge. JUULAN overskrider måske nogles grænser, men bestemt ikke alles, sammenlignet med Blondinbella.

I JUULANS blog er indlæggene oftest om gode oplevelser og minder, hvilket udtrykkes gennem følelser. Eksempelvis skriver hun om en skitur med sin veninde (den første blog) hvor hun allerede inden de skal hjem, længdes efter at se sin veninde igen. De bor langt fra hinanden og ses ikke ofte, derfor skal denne skitur nydes 100 %, så de har travlt. 

Det er tydeligt at JUULAN er i centrum i hendes blog, eksmeplevis skriver hun  om sine egne oplevelser og ikke andres. Hun skriver primært man mange variedrede tekster, samtidig med, at de er brgrænsede. Teksterne, eller indlæggene er oftest hvor temaet primært er en god oplevelse, som både kan være sammen med kæresten, veninden, eller et sted, såsom en ferie og lignende. Alligevel er teksterne begrænsede i det de overordnet omfatter det samme tema, nemlig minder eller oplevelser. Man kan så vidt diskutere om teksterne er helt uden indhold, eller ej. Der er ingen tvivl om, at disse oplevelser er vigtige og har gjordt stort indtryk på hende.    

Som eksempel på min analyse og kritik af bloggen, har jeg valgt at ligge mange billeder ind, hvilket kan give et overordnet indtryk af, at billederne fylder meget i hendes blog. Jeg har valgt at sætte tekst eller indlæg til det første billede, som handler om skiferien med veninden. Her kan vi altå se, at der både er følelser, hvor hun udtrykker længslen efter allerede at se sin veninden igen og solen altid skinner der hvor hun ikke er, og det er bestemt ikke rart. Der ses også at er er mange små oplevelser, i selve den store oplevelse, nemlig skuturen. De små oplevelser, omfatter alt fra minder, ansigtsbehandling, tur på restaurant, vejret osv.

JUULAN skriver ikke en meget sammenhængede tekst, fordi hun hurtigt springer videre fra det ene emne, til det andet. Først skriver hun om vejret, derefter vejret derhjemme, træning, ansigtsbehandling, restaurant og programmet for den efterfølgende dag. Ofte kan det være svært at se, at hun faktisk er begyndt på et nyt emne, inden man allerede er halvt inden i det nye emne. Alligevel kan man overordnet, fiinde sammenhængen, men der er altså ikke tale om, at der følges en rød tråd gennem indlæggene. Indlæggene er altså meget fritskrivende, hvor hun skriver hvad hun tænker og tænker derfor ikke over den videre og overordnede sammenhæng.

___________________________________________________________________________________________________________   

JUULANS blog

 

nästan exakt ett år sedan.

skolavslutning.

fjällvandring, midsommar.

sommarkvällar.

 

 

Et klassisk eksempel på andres glæde, er et min bror ridsede op for mig. Det er egentlig en ’’lille’’ ting i hverdagen, men han selv, var en smule skuffet, eller stødt over! Sagen er den, at min bror er ved at bygge nyt hus. Når man bygger hus, er der et utal, eller mange detaljer som man skal tage højde for, tage stilling til, eller bør overveje.

Han havde f.eks. valgt at få muret sin gavl på en måde, så han fik mere lys, det så pænt ud og det var en egentlig rigtig flot løsning, på et ellers opstået problem.

Dagen efter talte han med naboen. Naboen var meget imponeret over valget og sagde at han selv efterfølgende, havde overvejet at få bygget sin gavl ligeledes. Min bror blev rigtig glad for kommentaren, både fordi han selv synes at gavlen var flot, men også fordi at naboen syntes det. Min brors kæreste havde en lidt anden mening, eller holdning. Hun synes nemlig, at det var at efterligne deres gavl og hun ’’gad’’ da ikke, at hele kvarteret skulle have den ’’samme’’ gavl. Min bror var uenig og der opstod en lille diskussion mellem dem. I dette tilfælde er deres holdning og tankegang bare ikke ens. Hans kæreste sammenlignede eller perspektiverede det med, at en tredje nabo i kvarteret havde valgt samme farve mursten som de selv havde valgt i sin tid, hvilket hun hvert fald heller ikke, var helt positivt omkring. Dette var min bror også uenig i, fordi det jo i princippet er det samme det handler om! Han sammenlignede det selv med, at han eksempelvis også var inspireret af en ven og var det nu at efterligne sin ven, eller hvad? Det viser sig jo så, i så vidt et omfang, at være manges tilfælde så. Inden man bygger et hus, starter de fleste nemlig med at køre en tur, for at se på hvilke muligheder der er. Herefter prøver man at danne sig et overblik og blive enige om ting som de man kan lide og ikke lide. Det kan både være valg af sten, facon, have, vinduer/døre, køkken osv. De fleste lader sig vel inspirere fra andre og gør sig herudfra, nogle erfaringer, får gode råd/fif osv.. Er det nu også at efterligne? At man inden start, kører rundt for at få inspiration. Er det ikke i orden og egentlig meget normalt?

Hvorfor kan man ikke være glad på andres vegne og glæde sig over deres glæde? Hvorfor kan man ikke bare være glad og positiv over, at andre måske synes at ens smag, stil, design osv. er flot og et faktisk utroligt godt valg? Det er jo ragende lige meget om nogle har det samme, eller er det ikke? Skal alt være forskelligt? Det vil jo aldrig være ’’det samme’’ hus, design, hus, vindue osv. Det er og vil måske i nogle tilfælde ’’ligne hinanden’’, men stadig er det jo langt fra det samme.

Min bror synes det er dejligt at naboen kan lide hans valg af eksempelvis gavl-stil, mens hans kæreste synes det er at efterligne. Hvorfor?

- Jo folk er forskellige og folk har forskellige meninger og holdninger. Men fakta er jo, at man må lære at acceptere hinanden, andre og ikke mindst at ens egen holdning eller mening faktisk kan belyses fra flere forskellige vinkler. Dette skal ikke mødes med en hær af et forsvar – nej det skal mødes med åbne og imødekommende arme. På netop den måde udvider man jo sin egen horisont, lærer at acceptere andre, hinanden og ikke mindst, så bliver man bare en lille smule klogere på livet! Og er det forkert? nej! tværtimod.

Dermed sagt, at der måske nogen (mange?) som kan se det fra kærestens side og det er helt i orden. Men i dette tilfælde, må jeg (min personlige holdning) altså give min bror ret i, at det er sku’ i orden og faktisk normalt og bare positivt, at naboen kan lidt mit/hans valg af gavlbygning! Det skal dog understreges, at det faktisk kun forholder sig sådan i de færreste tilfælde (at jeg giver brormand ret) J og Lur mig om faktisk ikke ér det eneste tilfælde, eller kaldes det søskende kærlighed? … J

Én ting som dog fremhæver et lille smil, er weekenden! Fredag får vi nemlig ferie, om aftenen holder Maria 18 års fødselsdag –> party party påarty… Og på lørdag holder Stinne 18års fødselsdag! Jeg glæder mig virkelig meget -selvom jeg allerede (både er træt og) har tøjkrise! igen igen.. arh.. Hvad skal man tage på og hvad tager de andre på? Føjer jeg mig tilpas og gider jeg baske rundt i det, i en hel aften/nat? Det skal jo både være formelt, men samtidig også ”gå-i-byen -agtig!” -Eller dét regner jeg da med at vi skal (i byen altså). Der skulle desuden være vildt meget gang i den på Crazy Daisy! (–> Håber at i der ikk er fyldt 18 kan snige jer ind alligevel)  Der er hvertfald busser fra Ålborg, Århus og København, Silkeborg, you name it.. -som kommer til byen, kun for at tjekke nattelivet ud, i Herning! Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvorfor de kommer, men det er noget med et samarbejde mellem Crazy Daisy og nogle andre diskoteker.. nice nok alligevel.. Og godt initiativ

Men anyways, det var tøjet jeg kom fra.. Hvorfor er det at piger (måske det gælder drenge også?) altid har tøjkrise, eller er det bare mig? Hvorfor er det ikke ligemeget -hvilket det jo i princippet er? Jeg er forvirret.. Har andre nogensinde sat med samme følelse? Nej det jeg vil sige er, at det er skide træls at have tøjkrise.. og det sker efterhånden TIT og ofte for mig!  Det er jo skide ligemeget hvilke tøj man tager på, eller hvilko sko og jakke for den sags skyld.. Ihvertfald hvis man skal i byen -man er jo alligevel fuldstændig ligeglad efter man har indtaget de første par genstande.. derefter falder betydning af udseende efterhånden mere og mere og rimelig hurtigt! -Derfor! –> Der burde ikke findes tøjkriser.. Det sker dog alligevel gang på gang, igen og igen.. Hvorfor? anybody, tell me -why..? jeg ved at det ikke er alle der lider af problemet med tøjkrisen (heldigt for jer!), men andre gør altså! og gider ikke mere nu.. jeg har efterhånden prøvet det så tit, at jeg frygter det er en vane som er ved at tilpasse sig mig! nej, gå væk! -jeg gider det ikke..

Min pointe er altså, at den som har opfundet alt form for påklædningskriser (and-what-so-ever) skulle virkelig slåes hårdt i hovedet! specielt af mig og alle de andre piger (boys?) som lider af samme problem? -eller er det mon bare en vanesag? -kan jeg vende mig til at slippe udenom tøjkriser? -hvis, så vil jeg virkelig gerne vide hvordan.. Jeg ved selvfølgelig godt at jeg bare kunne købe noget nyt tøj, aceessories and so on.. -men nej! Hvis i tror det er så ”let” at slippe udenom, så tager i fejl.. Midlet ér afprøvet og det virker virkelig ikke! Resultatet bliver at jeg kommer i en større tøjkrise og samtidig sur på mig selv (eller rettere sagt, i dårligt humør) over at have lavet endnu et fejlkøb!  

P.s. Dette var egentlig en lile ”test” for at se, om jeg er teknisk nok til at bruge wordspress.. -og om jeg fatter pointen i, at skrive blog’s? Let’s check it out..

Tøjkrise?

En helt almindelig skoledag

20.03.2009 – Portræt artikel

Tyrkiet – Istanbul – tirsdag d. 10 marts 2009

Maria og jeg vågnet af den herlige indkaldelse til bøn, velvidende at dette skulle plage os resten af ugen!

Kl. 7:10 gik alle til færgen, hvor vi på den anden side blev hentet af vores bus. Vi tog et hurtigt smut forbi Atatürk-skulpturen, hvorefter drengene blev kørt til drengeskolen og pigerne til pigeskolen. Bussen var 22 °C-28 °C varm og kørte det vi danskere vil definere som, uforsvarligt. Frygt ikke, for vi fandt hurtig ud af, at dette ’’bare’’ er den tyrkiske trafik!

lettede, steg vi af på pigeskolen. Her blev vi mødt til en anderledes morgenmad, der bestod af friturestegte pommes frites + cocktailpølser, boller, nutella, cornflakes, mælk og tre slags forskellig juice. Dagens program blev præsenteret for Bjarke og til hans overraskelse var han taget ud af programmet – ja nærmest overflødig!

Efter morgenmad, fik vi introduceret Coskün skolesystemet ved hjælp af en video. Efterfulgt af en diskussion og spørgsmålsrunde. Bjarke og Mustafa forlod herefter.

Efter introduktionen fik vi en kort rundvisning, efterfulgte af gruppe inddeling på 2-mandsgrupper. Grupperne blev sendt ind til 4-5 x 40 minutters undervisning, plus pauser. I klassen fik vi mulighed for at stille spørgsmål og få besvaret vores relevante forberedte spørgsmål.

Jeg var sammen med Liv. Vi havde Tyrkisk, engelsk og Natur Geografi, hvorefter vi byttede klasse med Rikke og Lene. Her observerede vi igen Natur Geografi undervisning, efterfulgt af klassens time. Vi forstod engelsk lektionen, men i resten af lektionerne blev vores forståelse meget begrænset.

Efter 5. lektion satte vi os i kantinen, hvor vi kort drøftede dagens oplevelser med hinanden. Vi drak te og Anders, Bjarke og Mustafa kom tilbage fra drengeskolen. Vi fik en debat på banen og stillede her de resterende, ubesvarede spørgsmål, samt forklaring på det, vi fandt anderledes, speciel, positivt eller negativt, ved undervisningen. Det var rigtig sjovt at se hvordan én ting kan opfattes på flere vidtforskellige måder – alt, pågrund af kultursammenstødet.

Klokken 17 fik vi aftensmad, som var sidste punkt på programmet. Vi tog pænt afsked med de mange venlige og høflige lærere og elever på skolen.

Pigerne var godt trætte af alt det pigefnidder, larm og mangel på pli i skolen. Vi savnede vores drenge! – ja faktisk savnede vi vores drenge mere end vi nogensinde har, eller havde gjort…

Oplevelsen på pigeskolen var fra mit vedkommende, anderledes, chokerende og samtidig virkelig spændende. Vi oplevede en meget venlig og højlig skole, som viste et perfekt image, men som i virkeligheden var helt anderledes. Mangel på pli, stor skriftlig, men meget lille mundtlig faglighed, mangel på respekt for læreren, hinanden og skolen, usædvanlig meget larm, pigefnidder, og vidtforskellige opfattelser af politik, religion og kultur.

Et anderledes bad

20.03.2009 – Portræt artikel

Tyrkiet – Istanbul – mandag d. 9 marts 2009

Efter tre timers søvn, stod alle (på nær Anders Sørensen, der var smidt i seng af Bjarke..) klar til et tyrkisk bad. Vi, de velmødte var godt trætte, super spændte og glædede os derfor til lidt afslapning og velvære. Efter kort tids diskussion, blev klassen enige om et skumbad til 30 lire pr. mand.

Vi trådte efterfølgende ind af en dør, hvor vi blev velmødte af et par høflige og venlige muslimske kvinder, iført et par trusser og bare bryster.  Vi blev destineret ind i et omklædningsrum, hvorefter vore klæder blev smidt en efter én. Vore nøgne kroppe blev svøbt i et lagen og vor bare fødder i et par clock træsko. Vi blev derefter destineret ind i et lyst, rundt rum hvor temperaturen og luftfugtigheden var meget høj. Langs siderne, var små gammeldags zinkvaske placeret, foran små fine vaskekamre med yderligere zinkvaske. Midt i rummet var en forhøjet marmorplade placeret, hvor vi lagde vi os.

Vi blev stegt på marmorpladen i en halvtimes tid, hvorefter flere muslimske kvinder kom ind og gav os hver især et skumbad. Jane var den første, så vi andre fulgte hende nøje med vore øjne. Efter kort tid blev det min tur. Jeg blev lagt på mit lagen, og den muslimske kvinde begyndte at skrubbe døde hudceller løs fra min hud. Det gjorde en smule ondt. Herefter fik jeg, et jævnt lag skum fordelt over min krop, hvorefter der ellers blev skrubbet og skuret i små 5 minutter. Ligeså fik armene en kort omgang skrub og skur og jeg blev til sidste sat over langs siden. Kort undrede jeg mig over, hvorfor de andre piger fra klassen fik massage og skum på ’’bagsiden’’, – men ikke jeg. Den muslimske kvinde kaldte Malene hen.

Dér, Ved zinkvasken sad jer splitnøgen, uden lagen og alene. Jeg fandt situationen virkelig krænkende. Jeg forsøgte at kommunikere med den muslimske kvinde for at høre hvorvidt jeg var færdig, eller ej. Hun forstod intet, men uden videre snak, gav hun hurtigt min ryg lidt skum, skyllede mit hår, og dirigerede med korte håndtegn, mig til at skylle det resterende skum ud. Færdig var jeg og stadig uden lagen. Jeg sad tilbage med en følelse af krænkelse, flovhed, utilpashed og en dårlig oplevelse. Ved efterfølgende snak med de andre, kan jeg dog forstå at der er mange delte meningerne om oplevelsen.

Nogle fik en super god oplevelse og andre det modsatte. Personligt vil jeg beskrive oplevelsen som en smule ubehagelig, en smule charmerende og en anderledes oplevelse. Om mine forventninger levede op til oplevelsen? –Nok ikke 100 procent, men alligevel et godt stykke hen af vejen og så alligevel ikke helt…